Date: 11th November 2021
Time: 10.00-16.00
Country: Denmark
Adress:
Banegaarden
Otto Busses Vej 45a
2450 København
På Paroles Designkritikerskole er efterårets tema design, som forholder sig til klimaforandringerne. På vores tredje klasse zoomer vi ind på designprojekter, der på forskellig vis forholder sig til den biodiversitetskrise, vi som beboere på planeten jorden, står midt i. I den nyligt udgivne antropocæne tekstsamling ”Connectedness” (Mink, R. (2020)), skrives der om biodiverstitet, at jorden som et geologisk materielt system er lukket. Mængden af minerale ressourcer løber ingen steder, uanset hvor meget vi omformer dem. Men det er noget andet med diversitet i biologiske livsformer. De informationer, som er lagret i biologisk materiale og udviklet over mange millioner af år, går tabt, når en art uddør.
Men biodiversitetskrisen handler ikke kun om, at vi lige nu ser mange arter uddø. Krisen foregår på forskellige diversitetsniveauer. Det drejer sig både om diversitet mellem forskellige arter og inden for den samme art, men det handler også om interaktionerne og relationerne imellem arterne; om hvordan ikke-menneskelige og menneskelige livsformers eksistens er gensidigt sammenfiltret og afhængige af hinanden og indgår i forskellige økosystemer. I den forbindelse er Donna Harraways begreb companion species en kærlig og anerkendende betegnelse for vores menneskelige afhængighed af vores ikke-menneskelige biologiske artsfæller.
Helt konkret skal vi høre om tre designprojekter, som på meget forskellig vis adresserer biodiversitetskrisen og forsøger at skabe nye eller alternative relationer mellem mennesker og vores jordiske artsfæller. Det overordnede spørgsmål centrerer sig stadig om, hvilken rolle designfaget har spillet i den antropocæne tidsalder og – med et bredere fokus på biodiversitet – hvem vi fokuserer på, når vi designer. Hvem og hvis perspektiver inviterer vi ind i en designproces, og hvem udelukker vi dermed også?
De tre oplæg skal igen ligge til grund for et fælles undersøgende og nysgerrigt læringsrum, hvor vi i samtaler skal sætte vores egne praksisser og virkeligheder i sampil med oplæggene.
André Amtoft er grundlægger af virksomheden Habeetats, som længe har beskæftiget sig med biodiversitet og at skabe hjem for forskellige former for biarter. Han vil fortælle om sit tiårige samarbejde med familiefirmaet Dinesen – en virksomhed, der laver produkter og indretning i træ, og hvis affaldsprodukter bliver brugt til at skabe hjem til vilde bier.
Med Tau Ulv Lensskjolds, lektor på Syddansk Universitet, forskningsprojekt Shit! følger vi biodiversitetskrisen ind i vores eget indre og spørger, hvordan design og designere kan bidrage til at forbedre vores forhold til vores indre tarmflora og rekalibrere ubalancer forårsaget af samfund af mikrober som på én og samme tid er os og er i os?
Ester og Jonas Fritsch er søskende og har begge deres daglige gang på IT-Universitet. Ester har rødder i antropologien og er ved at færdiggøre en ph.d. Jonas er lektor i interaktionsdesign og leder af Affective Interaction & Relations Lab’et (AIR) på ITU. De vil fortælle om deres fælles forskningsleg, som trækker på forskellige forståelser af energi, affektivt design, alternative livsformer og forsøger at skabe bro mellem både forskellige arter, sociale klasser og offentlige institutioner.
Bureau for Mellemartslig Kommunikation arbejder for at skabe flere og tættere relationer mellem mennesker og andre arter. Dette gør vi ved at skabe rum og fællesskaber, hvor mennesker deltager aktivt med hænder, kroppe og hoveder, for at komme nærmere en fremtid, hvor skællet mellem Menneske og Natur ikke findes. I vores arbejde undersøger vi, hvordan mennesker kan blive en del af Jordens Cirkulære Vejrtrækning (Sila, Inuit) og dermed lære at leve på en beskadiget planet.
https://hellofellowspecies.org/
Gatto, G. og McCardle J. (2019): “Multispecies Design and Ethnographic Practice: Following Other-Than-Humans as a Mode of Exploring Environmental Issues”, ResearchGate, https://www.researchgate.net/publication/335840170
Haraway, D. (2016): “Staying with the trouble - Making Kin in the Chthulucene”, kap. 1: "Playing String Figures with Companion Species".
Helmreich, S. (2014): “Homo microbis: The human microbiome, figural, literal, political”, Thresholds nr. 42, Journal of the MIT Department of Architeture, s. 52–59).
Vázquez, R. (2012): Towards a Decolonial Critique of Modernity - Buen Vivir, Relationality and the Task of Listening, “Capital, Poverty, Development”, Denktraditionen im Dialog: Studien zur Befreiung und interkulturalität, Vol 33, Wissenschaftsverlag Mainz: Aachen (s. 241-252).
Banegaarden er en grøn oase, økologisk landsby, fredfyldt åndehul og et nystartet gastronomisk samlingspunkt midt inde i København. Området består af ni gamle trælader, som DSB fik opført i 1909 til opbevaring af træ og materialer, der skulle bruges til skinner, og mere end 1,5 hektar vild natur med brombærkrat, hønsehus og gamle træer. Området og de ni bygninger er ved at blive restaureret med bæredygtige materialer og metoder, samtidig med at stedet udvikler sig som en mad- og kulturdestination med et grønt fokus.
Mette Bak-Andersen er industriel designer, underviser, forsker og ansat på Banegaarden til at udvikle deres bæredygtige profil og strategi. Hun vil starte vores dag ud med at give en kort introduktion til, hvordan Banegaarden arbejder med biodiversitet.
Da vi skal være på Banegaarden i november og i bygninger, som er under renovering, vil vi opfordre til, at I tager varmt tøj på.
Se Banegaardens hjemmeside: https://www.banegaarden.com/